NEDERLANDS
Noot 1: Deze tekst heb ik overgetikt van een lichtdruk van het origineel dat zich bevindt in de Kongelige Bibliotek te Kopenhagen. Ik wil van de gelegenheid gebruik maken om mijn collega en goede vriend Diederik Grit te bedanken voor zijn hulp bij het aanvragen van de lichtdruk en de door hem toegezegde hulp bij het nakijken van het afschrift. Het teken Werk in uitvoering zal pas worden verwijderd zodra het afschrift door hem is verbeterd.
Noot 2: De oorspronkelijke tekst heeft steeds ó waar mensen die Deens kennen ø zullen verwachten. Volgens Diederik Grit hangt dit samen met het feit dat de tekst in Leiden is gedrukt, waar men geen ó in de letterkast voorradig had. We hebben deze eigenaardigheid in het afschrift gehandhaafd.

ENGLISH
Note 1: The following text has been transcribed from a copy of the original kept at the Kongelige Bibliotek in Copenhagen. I wish to thank my colleague and good friend Diederik Grit for his help in obtaining the copy. As soon as the transcription has been completed, he will check the text for errors that are likely to occur since my knowledge of Danish is non-existent. The sign Work in progress will remain present until after this last check.
Note 2: Dybvad's original text has ó where those knowing Danish would expect ø. According to Diederik Grit (p.c.) this probably has to do with the fact that the text was printed in Leiden, Holland, where ø is not used. We have maintained this peculiarity in order to stay as close to the original as possible.

DECARITHMIA

DED ER

THINDE-REGENSKAB.

Lerer formedelst en wbehor let-

tighed ath fuldende al regenskab

som vnder mendisken kand

forfalle, foruden ath

bruge bróden tal.

Beskreuen af

CHRISTOPHER DIBVAD

Lege-mester och viskunstener

Printit i LEYDEN i Holland

af CHRISTOPHER GVYOT,

i Salomons Tempel.

M.D.C.II.

S O N E T,

Tot den Eerweerdighen Hoochgheleerden

Heere

CHRISTOPHORVM DIBVADIUM,

Doctor der Medicinen.

Wie heeft des menschen hert tot sulcken lust gekeert
Dat elck een valt te lang den tijt om brenghen voor
In plaets van nuts voortbreng het onnut moet gaen voor
En met een blijt ghelaet hun grof verstant vermeert.

Naer dien dat yder dan met sulcx hem heeft gheneert
En weersin crijgt sijns quaet/ tot beeter stelt ghehoor
Dan met te brenghen voort sijn schoonen tijt te loor
Waer door hy tend seer snel mocht werden gans onteert.

Ist vremt dat hy dan neemt Dibuadius cloeck gheaert
Tot u sijn toevlucht haestich/ daer aen hem toont bedaert
Te brenghen oock yet voort tot dienst sijns even mensch

Welcx lof voorwaer geheel tot blauw ront hem verhoocht
En metter tijt seer snel te cruypen ganschlijck poocht
Des aerden omloops wijt/ elck wert bekent na wensch.

L.M.Q.P.PETRVS CORNELII

HOVTENVS

Stud. Med.&Math.

Den videberómt och

Hóiler man

Doctor PEDER HANSEN

VINSTRVP

Erkebisp i Danmark, Biskop

over Selands Stict,

Och Lósmester i den Hellige Schrift

i Kobenhagens Hoi Schole ;

Ynsker

CHRISTOPHER Iórgensen DIBVAD,

Lijcke, med sielens och legoms

languarinde sundhed.

GVNSTIGE HERRE och Patron, der er mange orfager, som hauer beuegit mig ath lade ditte mit lident skrift comme til lysit. Fórste er denne stofs rigdom, {I. Materia siue argumentum.}

                                  A2   som

4
som saa ouerflódig nytte fórer med sig foratskillige folck i deris nering handel och vandel; hauer derfor icke ville wndholle mine Lands-mend saadan en skat, som Nederlenderne hauer verit forerit med, af den hóilert mand, M.Simon Steuin , Sin Excellentijs Greu Mouritz af Nassou viskunstener och Scholemester {Mathematicus & praeceptor.}; men same stof forbedert och forandert, efter voris ringe formue, och gode tycke, til Faderlands almindelig nytte och gauen. {II} Den tuedie hauer verit om ath forsóge voris Danske sprogx rigdom eller arremmod; huor ieg hauer merkit, ath i voris sprog skulle al saa vel kunne alle skarpe paafunder {Subtilia inuenta} bliue beskreuit, som i nogit andit. Ded er vel vist ded Termini artium sum di kalder [ded er kunsters nauen] falder nogit selsam her vbi, dog wbekende tingister mo haue wbekende naun,

huelkit

5
huelkit vonen kand alsamen forbere. En viskunstener var der gandske ille vid, skulle han icke bruge i Latinske sprog andre ord, end som hus Ciceronem findis, men her vdaf er nock sagt for dend forstandig. Ded begerer ieg aleniste, af de mectige Danske, ded de holler mig min vildfaring til beste, som skulle kunne forfalle i stauen, eller andre egenskaber voris sprogx, ansit ded ieg her i fremmit land ingen hauer som ieg kand rette mig efter, icke heller er her hóger ath bekomme. Den tridie, {III} gaar eder mine gunstige Herre och Patron, an. Thi ieg hauer lenge verit storligen forbundit til eder, formedelst mange velgierninger som mig af eder paaadskillige tider er vederfaren, och y syndelighed nu nyligen; hauer darfor tit och ofte verit omhógelig, hurledis ieg skulle kunne obenbare min sinds tachne-

A 3 melig-

6
melighed , for saadane vergierninger, ded ieg icke skulle actis ath vere wtachnemelig. Er mig da, med lang sóging, indfallen ditte for dend beste och bequemste veg om saadant ath fuldende. Skencker ieg derfor eder , min synderlinge gode ven och Patron , ditte mit ringe arbeid, icke ded ieg acter ath haue betald eder der med, der min formue icke strecker sig om ath betale, men ath betegne min tacknemelighed for alt got, forhobende ded ydermere i fremtiden ath forskylle. Beder ieg eder derfor ydmygelig , ded i tager denne ringe gaue til tacke, och fremdelis forfremmer mig som i hauer altid giort. Her med eder Gud befalinde, di eder med hóstrue och bórn under sin beskyttelse, med languarende lifs sundhed beuare, ded i motte se paa eders bórnebórn, ieris hiertens glede och lyft. Amen. skreuen til Leyden i Holland 12.Septemb. 1602.

                               THINDE

7
THINDETAL
Beskróuen
af CHRISTOPHER
DIBVAD.

Fórste Beendig. {Difinitio}
Thinde er en slau {Species} af regnekunst {Arithmetica} formedelst hwelken al regenskab wnder menneskens slect forfallende, foruden bródental {Fractus numerus} fuldendis; flyder af en thinde fremgang {Progressio}, och bestor vdi de same ciffertegen som alle tal med betegnis.

VDLEGGING. {in Greek writing: exegesis; in Latin: Expositio} LAd vere forgywen it tal som er, ittusend, ithunder och óllewe, skre

                                 A  4               wen

8
uen med ciffer tegen soledis IIII. Ded er obenbarligt, ded huer I. er en thindedel af ded som nest forgaar. Lige so i 4389 huer ienlighed {Vnitas} af 9 er en thindedel af huer ienlighed af 8 nest forgangende. Men efterdi alle tingister som it menniske kand indfalle ath tale om, maa haue visse nauen der de neunis wid, eller var ded wmuligt ded mennesken skulle kunne forsto huerandre, faa hauer ieg kallit {Species.} denne flau i regnekunst Thinde, efterdi hun hauer hendis oprindelse af en thinde frem gang {Progressio.}, ia bestor aldelis der vdi, fom nocsam skal merkir af ded som efterfóller. Denne fuldender al regenskab som onder mennisken kand forfalle, foruden bróden tal ath bruge, och ded med sodan en corthed, saa ded er ath forundre sig der ower, som her efter skal bewisis.
II. Beendig. En forgywen hel tal, kallis BEGYND, och tegnis soledis. (0)

                                               VDLEG-

9
VDLEGGING. DEr som der var gyuen en tal, som touhunder trei och haltredie-sins-tyue, ath tegne eller ath skriue after voris maner, so motte mand sette ded soledis 253 (0). och i lige made alle andre som kand forfalle.
III. Beendig. Huer thindedel af en BEGYNDS ienlighed {Vnitas}, kallis FÓRSTE, hues tegen er (1): och huer thindedel af en FÓRSTIS ienlighed, heder TVEDE, hindis tegen er (2) och so fremdelis huer ienligheds thindetal, af sin forgangen, er ien mer i ordenen.
VDLEGGING.
SOdan en tal betegnit 4(1) 5(2) 7(3) 9(4) bliuer soledis vdneunit: 4. fórste,

                        A 5                                     5.turde,

10
5.tuede, 7. tridie 9. fierde och so fremdelis wendelig. Men der som mand vil vide deris verde, saa er nockson bekent af denne Beendig, ded di górer 4/10 5/100 7/1000 9/10000 ded er tilsamen 4579/10000 och 9(0) 7(1) 3(2) 5(3) er verdig 9 7/10 3/100 5/1000 der er til hobe 9 735/1000. Lige so gaar ded med andre til.
Her merker mand ded der bliuer ingen bró bruct vdi Thinden. Fremdelis merker mand ded ingen tegen commer ath sto ouer en tal som er stórer indsom 9 vdtagen (0) Som i exempels wijs, mand skryuer icke 8(1) 14(2) men 9(1) 4(2). So bliuer icke heller skreuit 19(0) 35(1) mwn 22(0) 5(1).
Tilgyft. {Corólarium} Om ath vndfly dend store ouerflódighed af tegnerne, som ellers skulle forkomme i stor arbeid {Operatio.}, och beta mógen platz, och fororsage feil, so bruger vi i store spórsmaaler , saadan maner: som her stor. 324.8967. der er 324(0) 8(1) 9(2) 6(3) 7(4).

                                   IV. Beendig.

11
IV. Beendig. De tuedis oc tridis beendigs talle, kallis i almindelighed THINDETALLE.

I. Begering. {In Greek writing: aithema; in Latin: Postulatum} Dend maner som er lert af almindelig Regnemesters ath samenfóie, fratage, formere, oc dele heletal, mo ochsaa brugis her.
II. Begering. Ded same i bródental.
III. Begering. Ath drage alle slax róder wd.

                                   Naturlig

12
Naturlig Forstand. Naer tuende tingister er huer andre lige, so er de huer andre lige. {??? In Greek writing, difficult to read: koine ev?oia; In Latin: Communis notio}
Fórste Forsetsel. {In Greek writing protusis (?); in Latin: Propositio.}
En Thindetal gywen for om ath sammel {Addere.} fóie ; hindis sum {Summa} ath finde.
GYWEN {In Greek writing: ektesis; in Latin: Paragraphus.}. Der er trei regels af Thindetalle, af huelke dend fórste er 19(0) 8(1) 7(2) 4(3) dend tuede 47(0) 9(1) 8(2) 7(3) dend tridie 986(0) 2(1) 1(2) 3(3)
ATTROD {In Greek writing: ??eismos}. Deris sum maa bliue fundit.
GIERNING. {In Greek writing: kalaskouè}. Mand maa sette de gyuen tal i sodan en ordening, som her stor ,

och siden de same tal samen fóie, soledis, commer 1054074 ded er 1054(0) 0(1) 7(2) 4(3) som de teigne ower same tal

                                      stoende

13
stoende vduiser. Ditte tal siger ieg ath vere dend rette begerde sum. BEVISING (In Greek writing: apodeiksis.}. Dend fórste regel 19(0) 8(1) 7(2) 4(3) er 19 8/10, 7/100 4/1000 ded er til hode 19 875/1000 {GH: this is clearly an error it should read: 874/1000} tuede 47(0) 9(1) 8(2) 7(3) er 47 987/1000 tridie 986(0) 2(1) 1(2) 3(3) er och saa 986 213/1000. Dese trei tal 19 874/1000 {2. Beger.} 47 987/1000 986 213/1000 giuer en sum 1054 74/1000, So mógit er ochso 1054(0) 7(2) 4(3)
Derfor er ded dend rette sum velkit motte beuisis {Natur.}. BESLVT {In Greek writing: sumperasma??}. Saa er da summen funden paa Thindetal som war gyuen ach sammen fóie, huelket vi hadde tagit os for ath góre.

Merck.
SAa fremt i dend naturlig orden, vdaf gyuen Thindetal nogit fattis, da skal mand opfylle dend med ded som fattis. Ieg setter i exempel wijs gyuen Thindetal 7(0) 3(1) 5(2) och 9(0) 6(2) her fattis ded tal som hórer under (1). Derfor setter ieg 0(1). commer da for ded gyuen Thindetal 9(0) 0(1) 6(2) de fóier mand samen lige som til forn, saaledis.

14
Denne formaning tener til de trei efterfólginde forsetseler , huar altid dend orden som fattis , maa forfullis paa same maner.

II. Forsetsel.

Terug naar vorige blad / Back to previous page